U3/U4 (2022 & 2021) Bold og Bevægelse
Velkommen til denne årgang og afdelingsholdside på Nørresundby FB’s hjemmeside.
Denne side indeholder information om trænerne og deres kontakt informationer. Siden indeholder information om træningstider og på hvilke baner der skal trænes ligesom der er information om kampe og kampprogrammet for sæsonen. Hvis afdelingen gør brug af aktivitetskalenderen vil man også her på siden kunne se de aktiviteter der er planlagt og lagt ind i kalenderen.
”Det er aldrig for tidligt at starte til fodbold”
Derfor tilbyder vi i Nørresundby FB ”Bold & Bevægelse” som er et motorisk tilbud til alle børn og deres forældre. Et tilbud til børnene på børnenes præmisser.
Et tilbud om boldleg og bevægelse, motorik, og læring til alle børn mellem 2 og 4 år og deres forældre.
Vi mødes én gang om ugen, hvor børnene vil blive suget ind i sjove og spændende lege. Kun fantasien sætter grænser.
Til ”Bold & Bevægelse” vil børnene opleve lege og øvelser tilpasset deres motoriske alder og på deres præmisser og derfor vil de både udvikle deres motorik og bevægelse og få en masse gode oplevelser.
Det skal være sjovt og med mange sjove oplevelser. Naturligvis indgår den runde bold i rigtig mange ting og lege vi laver med børnene men det er ikke altid bolden er med. Men vi ved jo godt at den runde bold er et af de bedste legeredskaber og hvor mange børn har det ikke sjovt med en bold.
Her har børnene det sjovt, er i bevægelse og lære at bruge kroppen og udvikler det motoriske.
Trænerne har selv haft et helt liv med fodbold og har prøvet det meste, men er nu i en alder hvor deres prioriteter er anderledes og giver nu noget tilbage til fodbolden og sørger for at de mindste får den sjoveste og bedst start på det hele og måske tilsvarende mange år med fodbold og oplevelser i en fodboldklub.
Det hele foregår fra April til ultimo Oktober på Tumleren på Lerumbakken hver tirsdag kl. 17:00.
I vinterhalvåret går vi indendørs i en af hallerne.
Kære forældre, vi forventer I er tilstede under hele træningen. Der ud over forventer vi af jer forældre at I er klar til at hjælpe med de øvelser som trænerne sætter i gang og hvor der er behov for jeres hjælp i øvelserne. I er alle hjælpetrænere. Efter træningen kan der også være nogle praktiske opgaver hvor trænerne behøver jeres hjælp.
I øvrigt vil det være godt hvis I læser ”NFB Forventninger til forældre!” som findes her på hjemmesiden.
Alle er velkommen til at kontakte trænerne eller klubben hvis I ønsker flere oplysninger.
Vi glæder os til at se jer på Tumleren.