Menu

Generel info om ungdomsafdelingen.

Ungdomsafdelingen i Nørresundby Forenede Boldklubber omfatter hold fra U13 drenge og piger til U19 drenge og U18 piger. 
U13 og U14 drenge og piger holder til på Lerumbakken og U15, U16 og U17 holder til på Voerbjergvej.

NFB Vision for ungdomsfodbold:

Nørresundby FB udvikler en sund børne- og forældrekultur under de rammer og værdier der er opstillet og beskrevet af klubben. Vi har fokus på, at vi skal understøtte forskellige behov – såvel sportsligt som socialt, både til piger og drenge. Fodbold skal være sjovt, og at det er en læringsfase for alle, hvor alle trænes for at udvikle sig fra det niveau, hver enkelt befinder sig på. Vi er også opmærksomme på, at ungdomsfodbold er en skoling frem mod seniorfodbold.

På vores eksisterende anlæg på Lerumbakken og Voerbjergvej i Nørresundby, vil vi skabe rammerne og grundlaget for et mødested for byens børne-, ungdom- og familieliv. Her skal være forskellige aktivitetsmuligheder, hvorved byens børn og unge  har mulighed for at trives. Vi vil til stadighed være i dialog og kontakt med skoler, dusser, børnehaver og institutioner i området. Denne kontakt skal sikre et givtigt samarbejde, der skal danne grundlaget for rekruttering af børne- og ungdomsspillere til klubben.

 

 

Luk