Ny bog om Henning Jensen - bogreception i NFB klublokalet på Lerumbakken
I anledning af Niels Idskov og forlaget Turbine har udgivet en bog om Henning Jensen, - ”Henning Jensen helt i hvidt”, afholdte forlaget og forfatteren onsdag eftermiddag bogreception for et indbudt publikum i klublokalet på Lerumbakken. Naturligvis var familien og Henning Jensens venner til stede, men også mange kendte ansigter fra sportsverden, borgmesteren og pressen var til stede.
Niels Idskov og forlaget fortalte om bogen, bevæggrunde for bogen og processen i at skrive bogen.
Også barndomsvennen Poul Erik Andreassen fik ordet. Han har selv bidraget til bogen og fortalte lidt om Henning Jensen som sportsmand og deres barndomstid.