Menu

NFB's holdninger til Børnefodbold

Klik HER for at hente folderen med NFB's holdninger til Børnefodbold

Nørresundby Forenede Boldklubbers holdninger til Børnefodbold,
V
er. november 2021

I Nørresundby Forenede Boldklubber går vi ind for DBU's Børnestrategi.
Vi bruger ”DBU’s HOLDNINGER til børne- og ungdomsfodbold” og går ind for ”DBU’s Fair Play kodeks”.

I tillæg til Nørresundby FB’s Holdninger til Børnefodbold, henvises i øvrigt til Nørresundby FB's Børnepolitik. 

Vores vision for Børnefodbold;
Vi har fokus på det enkelte menneske, og vi forsøger at tilpasse vores udbud af tilbud til de krav og behov, der er hos det enkelte barn og medlem. Men den enkelte må ikke overskygge klubben. Vi har fokus på, at vi skal understøtte forskellige behov, og vi vil udbyde hold på forskellige niveauer. Samtidigt vil vi fastholde, at børnefodbold skal være sjovt, og at det er en læringsfase for alle, hvor alle trænes for at udvikle sig fra det niveau, hver enkelt befinder sig på. Børnefodbold er en skoling frem mod ungdomsfodbold. Uanset hvilket niveau man befinder sig på skal alle have en mulighed for at spille fodbold og for at udvikle sig.

På vores eksisterende anlæg på Lerumbakken i Nørresundby, vil vi skabe rammerne og grundlaget for et mødested for byens børne- og familieliv.

NFB's børnefodbold er hverken bredde eller elite - "Det er fodbold for børn” og "Så mange som muligt, så bredt som muligt og så lang tid som muligt. Så sjovt som muligt og så godt som muligt".

NFB’s holdninger når det gælder Børnefodbold; 

Træningsprincipperne i NFB bygger på DBU’s aldersrelateret træning for 5-14 årige og Aldersrelateret træning for børnefodbold, DBU's Børnestrategi samt ”DBU’s HOLDNINGER til børne- og ungdomsfodbold”
Træningen skal passe til børns behov og det niveau de magter.
NFB har en spillerudviklingsmodel for alle årgangene for U5 og op efter.
På samme måde en træningsudviklingsmodel som, kædet sammen med ”Aldersrelateret træning og metoder” er udgangspunktet for en rigtig træning, der udvikler hvert enkelt på hver enkelt alderstrin uanset niveau.

Børnefodbold i Nørresundby FB starter ved U3 og slutter med U12. Herefter benævnt som U3/U4, U5, U6, U7, U8, U9, U10, U11 og U12.
I NFB  Børnefodbold tilbyder vi "Bold & Bevægelse" for de 2-3 årige (U3/U4)og Børne fodboldtræning fra U5 og til og med U12.  

DBU’s HOLDNINGER til børne- og ungdomsfodbold definerer blandt andet niveau deling og selektering. Vi fortager ingen selektering blandt spillerne i børnefodbold. Vi arbejder ikke med direkte niveaudeling i U5, U6 og U7.

Niveaudeling giver mulighed for gladere børn, fordi vi kan en give tilpasset træning. En træning der er lærerig og udfordrende uanset erfaring med fodbold, og som er sjov for alle børn.
Niveaudeling skal bruges som et værktøj til at opnå større spilleglæde og indlæring for alle.

Vi starter med ”begyndende” niveaudeling fra U8, da børnene fra denne alder typisk kan have store færdighedsforskelle. Dette drejer sig ikke om ”enten / eller” men ”både og” og ”hvornår / hvordan” med differentiering i træningen. 
Børn med 3-4 års fodbold i benene vil ofte have en mere udviklet teknik og også have en spirende forståelse for fodboldspillets udfordringer. Derfor har disse børn andre udviklingsbehov, i forhold til nybegynderne på dette alderstrin. Typisk er dette en årgang hvor der kommer en del nye børn for at spille fodbold.

Alle børn skal have en fodboldlæring som de magter, og de skal synes det er sjovt og opleve succes.

I forbindelse med niveaudelinger bruger vi i stor grad 25-50-25 reglen. 25% af tiden bør spillerne udfordres af spillere under deres eget niveau, 50% af tiden af spillere på deres eget niveau og 25 % af tiden af spillere over deres eget niveau. Denne metode har vist sig at kunne skabe et stimulerende og udviklende miljø, og giver alle børn uanset erfaring, mulighed for at opleve succes, indlæring og glæde.
Det er også i U8 DBU tilbyder turneringer i A, B og C rækker.

Fra U9-U10 er der tale om en ”fleksibel niveaudeling” og i U11 og U12 udvikler niveaudelingen sig til mere faste former.

En uddybende beskrivelse af niveaudeling kan læses i ”DBU’s HOLDNINGER til børne- og ungdomsfodbold”

For børn der spiller fodbold gælder, at udviklingen af deres fodboldmæssige evner bedst sikres i den daglige træning. Derfor er træning vigtigere end kampe i børnefodbold.

Alle børn i hver enkelt afdeling / årgang træner samtidig.

Trænerne ved at de ikke skal sub-optimere holdene for på kort sigt at skabe en kortvarig succes. Trænerne skal hele tiden tænke på udvikle alle, og der er og bliver brug for alle i de fodboldkampe der skal spilles.
Der skal bruges flere og flere på hvert hold jo ældre drengene og pigerne bliver. For 5 mandshold skal der bruges 10-11 spillere gennem en sæson.Ved 8 mandshold skal der bruges 13-14 spillere igennem en sæson og for 11 mandshold skal der bruges 18-20 spillere for at kunne stille hold igennem en sæson.

For børnefodbolden og for at holdene og afdelingerne ikke bliver "sårbare" på sigt, skal vi have en stor bredde for blandt andet, at kunne modstå udfordringer og forandringer.

"Så mange som muligt, så bredt som muligt og så lang tid som muligt Så sjovt som muligt og så godt som muligt”.

Laveste fællesnævner er ikke vores udgangspunkt. Vi skal sikre en bredde af spillere, men også en top af spillere. Igen – er det ikke ”enten / eller” men ”både og”

For at sikre de bedste betingelserne for et langt ”fodbold liv” lægger Nørresundby FB vægt på:
* Kvalitet til træning og kamp, med mulighed for holdmæssig og personlig udvikling.
* At trupperne fungerer socialt i gode fodbold miljøer og der opleves et fællesskab.
* At spillerne får positive oplevelser. Det skal være sjovt at spille fodbold, det skal være inspirerende at spille fodbold, og det skal være udfordrende og udviklende at spille fodbold.

Nørresundby FB vægter alle tre punkter lige højt.
Nørresundby FB satser på at udvikle egne spillere på alle niveauer.


Man starter som lille og så bli'r man stor;
Sådan lyder det i en gammel dansk revyvise, og sådan er fodboldkarrieren kort fortalt for de fleste drenge og piger, der begynder at spille bold i Nørresundby FB.

Men mellem linjerne kan læses en fortælling om det enkelte barns udvikling som både spiller og person; Overordnet kalder vi det børnefodbold fra du er 2-3 år til du bliver 11-12 år. Herefter spiller du ungdomsfodbold til du er 18 år. Som 2-3 årig tilbyder vi "Bold & Bevægelse" og fodboldtræningen starter fra U5. I de første år spiller drenge og piger sammen hvis det er bedst og mest formålstjenligt, men fra U7 bliver drengene og pigerne delt. Man spiller årgangsfodbold fra man er U5 til man er U19 og først det sidste ungdomsår består en årgang af to fødselsår.
I dag hedder børneårgangene; U3, U4, U5, U6, U7, U8, U9, U10, U11 og U12.

I flere år har Dansk Boldspil Union skabt en fælles rød tråd for fodboldtræningen i fodboldklubber. Kort fortalt handler det om at træne færdigheder og med metoder som alder og indlæringsevne kan magte. Det hedder Aldersrelateret Træning. I dag ses individuelt på hver enkelt spiller, og i børnetræningen forsøger vi at løfte hver enkelt spillers niveau.
Alle skal have mulighed for at spille fodbold og blive bedre, og have sjovt med det.

Specielt de først 5-6 børneår går vi ikke op i resultater i fodboldkampene. Her er der fokus på at lære fodbold-færdigheder. Det betyder at resultaterne ikke registreres for at lave en stilling i puljerne i børnefodbold. Børnefodbold er delt i tre naturlige trin med gradvise ændringer i måden at gøre tingene på. Som 5- eller 7 / 8-årig skal det være sjovt at gå til fodbold. Du kommer for at være sammen med kammerater, for at bevæge dig og for at spejle dig i de ”store navne” (Messi / Ronaldo effekten). Derfor er træningen bygget op som leg uden at ”de voksne” hele tiden blander sig. Vi forsøger at motiverer børnene. Meget tid bruges på basis tekniktræning, motorik og på at kunne bevæge sig med en bold. Altid en bold til hver spiller. Det er vigtigt ”at øve sig”.

Som 8-10 årig begynder drenge og piger at mestrer fodbolden, og de vil gerne lære. Det forsøger vi at udnytte i træningen til mere systematisk at øve tekniske basisfærdigheder. Børnene vil stadig have det sjovt og være sammen med kammerater, men ønsker også at kunne bevæge sig ”rigtigt” med en bold og påtage sig ”roller” i gruppen.
I alle børneårene bruger vi tid på at lære pigerne og drengene, at de er en del at en gruppe og, en del af det gode fodboldmiljø. Kun som et fællesskab og et hold "vinder man fodboldkampe".

Når spillerne når U10 møder de ny trænertyper, og vi begynder at skole dem til ungdomsfodbold. Vi har ikke glemt at det skal være sjovt, men vi arbejder også ud fra at børnene gerne vil ”lære for at lære og træne for at træne”. Vi motiverer, og de vil meget gerne motiveres. Den tekniske træning har stadig førsteprioritet, men vi begynder at tage enkelte taktiske facetter med i træningen. Træning og proces er stadig den vigtigste del og kampe og resultater kommer i anden række. Omvendt skal vi også begynde at forberede spillere og forældrene på ændringer i struktur, måder og metoder, når de begynder i ungdomsfodbolden.
Træningsmængden øges fra U10 og der vil blive tilbudt ”ekstratræning” (ETT), hvor det er muligt at ekstra at træne tekniske færdigheder for dem der er motiveret og har lyst og evner.

U10, U11 og U12 er de sidste børnefodboldsår og trænerne har ofte mere erfaring og en længere træneruddannelse. Intensitet og sværhedsgrad i træningen er større end i de første 4-6 børneår. Stadig gælder det primært om at udvikle spillerne teknisk, stadig have det sjovt og at udvikle alle uanset niveau. Alle skal have følelsen af succes.

Når børnene er 11–12 år og ungdomspillerne 13-14 år, er de meget motiverede for læring. De begynder at skabe deres egen ”identitet”, og at skabe sig et billede af hvad de vil med fodbolden fremadrettet.

Og sådan er vi nået til de sidste fire linjer i den gamle revyvise:

Man starter som lille 
og så bli'r man stor,
for fødderne vokser
og ørerne gror.

Trænings- og kampstrukturen for børnefodbolden i Nørresundby FB.
Fra U5/U6 til og med U12 trænes der henholdsvis 1, 2 og 3 gange om ugen. Fra U7 starter vi med at træne to gange om ugen og i de ældste børneårgange trænes der op til tre gange om ugen. Dette er tilpasset årgangene, motivation, ønsker og niveau for årgangene.

Begyndende i U10 tilbyder vi hver anden ugen ekstra teknisk træning med et særskilt trænerteam. Ekstra Teknisk Træning er forskudt i forhold til de normale træningsdage, og må ikke erstatte en almindelige træningsdag. 

En målsætning er også et par gange måneden, at kunne tilbyde ekstra træning på tværs af årgange og køn.

Fra U10 til og med U12/U13 får nogle spillere tilbudt ekstra talenttræning som foregår et antal fredage om året hos FNF (Fælles Nordjysk Samarbejde), som NFB er en del af.
FNF træningen kan foregå forskellige steder i Nordjylland.

Desuden kan spillere udvælges af DBU og deres partnere til U10-U12 ”Aldersrelateret Talent Koncept” og få tilbud om ekstra talenttræning en gang om ugen. NFB støtter disse udvælgelser. 

For de hold der spiller stævneform er der igennem sæsonen kampe ca. hver anden uge.
For de hold der spiller enkelte kampe, er der kamp hver uge / weekend.
Dette foregår i DBU regi. 
Desuden tilmeldes holdene andre stævner, stævnedage eller ekstra turneringer.

Der trænes på græs i Nørresundby FB og på NFBs baner i perioden fra omkring 1. april til 31. oktober.
Fra 1. november og frem til 31. marts trænes der på NFB’s egne kunstgræsbaner.
Fra 1. november og frem til 31. marts trænes der indendørs i haller i Nørresundby

Luk