Menu

Update til den nye sæson for Nørresundby FB i Danmarksserien

image
09. august 2023 kl. 20:53

Update til den nye sæson for Nørresundby FB i Danmarksserien

Vores dygtige trænerteam bestående af cheftræner Kasper Stiller, assistenttræner Peter Hagsholm Pedersem og målmandstræner Peter Redder har nu haft en små tre uger til at få samlet truppen til en ny og meget spændende sæson i Danmarksserien. Opstarten har budt på træning og fine træningskampe i Aalborg turneringen og det har udmøntet sig i en trup med en del nye ansigter som jeg vil præsentere kort nedenfor.

Patryk Jachemek, en 25 årig polak med et flot cv fra hjemlandet Polen og har senest vist sig frem i Storvorde/Sejlflod B hvor hans evner på den centrale midtbane skinnede meget igennem og i opstarten har Patryk arbejdet stenhårdt på at ramme formen og har allerede vist sit tårnhøje niveau frem og der er meget mere i vente.

Mathias Mølgaard er en 20 årig knægt som kommer fra Vester Hassing/Gandrup og har spillet i VHG/GS hvor han viste sig frem på den offensive del af banen, vi fik allerede i foråret fornøjelsen af Mathias som trænede med om mandagene og derfor kender vi Mathias og hans store kvaliteter offensivt og som afslutter, bedst illustreret ved at han blev holdets topscorer i Aalborg Turneringen – en meget spændende ung spiller.

Mathias Vægter er endnu en 20 årig ung gut fra Vester Hassing/Gandrup som har fået en del af sin fodboldopdragelse i AaB men flyttede tilbage til VHG/GS og spillede, men heldigvis fik han lyst til at prøve sit kæmpe store talent af på lidt højere niveau og han har virkelig vist sig flot frem i opstarten. Vægter er en fremragende midtbanespiller med et super blik for spillet, taktisk dygtig og med en kæmpe motor, bliver en fornøjelse at følge ham udfolde sit store talent.

Den sidste nye spiller er helt sikker en spiller man nikker genkendende til, Mathias Dyg Jensen har selvom han kun er 22 år allerede vist sig frem som en af de allerstørste og dygtigste profiler i Danmarksserien i sin tid hos vores naboer i AaB. Dyg er en fantastisk offensiv kant der er konstant udfordrende og meget målsøgende, men også en spiller der laver rigtig mange oplæg til sine holdkammerater plus han er garant for stenhårdt arbejde. En spiller der når han falder ind på holdet bliver en profil og en klar publikumsfavorit.

Vi har også måttet sige farvel og tusind tak for indsatsen til fire meget vellidte og dygtige spillere.

Mikkel Møller som vel sagtens er tæt på legendestatus i vores unge klub ligger handskerne på hylden men bliver stadig i klubben hvor målmændene får fornøjelse af han trænerevner

Jonathan Stæhr har efter 5 flotte år i klubben valgt at drosle lidt ned og prioritere lidt anderledes men vi håber bestemt det er et gensyn

Filip Hartman har efter et halvt år i klubben desværre valgt at prioritere kammeraterne og fodbolden i Aalborg KFUM igen og her er der bare at sige tak for lån til Aalborg KFUM og et forhåbentligt gensyn til en super dygtig spiller.

Lasse Ørnberg har fået muligheden for at prøve sit kæmpe store talent af i AaB i deres nye og spændende U23 set up hvor formiddagstræning og øget mængde af træning giver Lasse de bedste forudsætninger for at blive en endnu dygtigere angriber der kan drive det langt. Også her skal vi sige tillykke til AaB som får en super talentfuld og dygtig spiller og tusind tak for indsatsen til Lasse, som også skal vide at døren altid står åben i Nørresundby FB hvis lysten til et gensyn dukker op.

TAK FOR INDSATSEN MØLLER – STÆHR – FILLER OG ØRN I VIL BLIVE SAVNET

Luk