Nørresundby FB indgår aftale med AaB Pige Akademi om vores U10-U12 pigemiljø.
Nørresundby FB indgår aftale med AaB Pige Akademi
Vi har gennem en periode været i dialog med AaB Pige Akademi, og vi har nu indgået en flerårig aftale om at styrke udviklingen af vores børnemiljø for U10-U12-piger.
Aftalen betyder, at AaB Pige Akademi stiller faglige ressourcer til rådighed, som kan støtte, vejlede og udvikle vores trænere i det daglige arbejde med netop disse årgange i et sjovt og udviklende pigemiljø på Lerumbakken.
Som en del af samarbejdet bidrager AaB blandt andet med en børneudviklingstræner, der har særligt fokus på U10-U12-pigerne. Klubben bevarer samtidig sin egen børneudviklingstræner.
AaB Pige Akademi skal være med til at understøtte og videreudvikle det fodboldfaglige miljø omkring vores U10-U12-piger og fungere som faglig sparringspartner for trænerne i pigeafdelingen.
Som det første initiativ tilbyder vi Ekstra Teknisk Træning (ETT) for U10-U12 piger, der har lyst til at udvikle deres tekniske færdigheder og blive endnu bedre med bolden. Det er Aabs dygtige børneudviklingstræner der forestår ETT- træningerne på Lerumbakken.
Selvom aftalen primært vedrører pigerne i børneafdelingen fra U10 til U12, giver samarbejdet også mulighed for, at vores U13/U14-piger tilbydes ETT-træning. Derudover kan pigeungdomsafdelingen efter behov få adgang til AaB’s ressourcer f.eks. inden for fysisk og mental træning.