Menu

DBU Pigeraketten på Lerumbakken på onsdag - d. 16. september kl. 16.00

12. september 2020 kl. 10:01

For de 5 – 11 årige piger
DBU Pigeraketten – onsdag d. 16. september kl. 16.00

 

’Igennem mange år har DBUs Pigeraket landet på Lerumbakken hos Nørresundby Forenede Boldklubber.
Det sker igen i år. Den 16. september kl. 16.00 kan 5-11 årige piger i Nørresundby på Lerumbakken få en sjov oplevelse med pigeraketten.
Det bliver 2½ time fyldt med fantasi, leg og masser af fodboldaktiviteter, og alle er velkomne - uanset om man har prøvet fodbold før, eller er helt ny. Det er gratis og uforpligtende at deltage, og det kræver ingen tilmelding.

Raketten er klar til afgang ud i solsystemet og der er masser af plads ombord.

Besætningen, der består af frivillige fra klubben og DBU’s instruktør, står klar kl. 16.00 til at tage imod alle piger mellem 5 og 11 år, der har lyst til at rejse med ud på en sjov og spændende dag, hvor de kan prøve kræfter med fodboldspillet gennem masser af fantasifulde lege og aktiviteter.

Pigerne skal blandt andet forbi Solen, Saturn og Mars, og klubbens frivillige er med til at guide hele vejen gennem solsystemet mod den sidste og afgørende opgave: at samle nøglen til klubhuset.

Har din datter og hendes veninder lyst til en sjov dag i stjernernes tegn?
Så er det bare at møde op hos NFB på Lerumbakken kl. 16.00.
Det eneste man skal medbringe, er en ordentlig portion godt humør, masser af gå-på-mod, en vandflaske og tøj til at bevæge sig i. Sammen sætter vi kursen mod stjernerne!

 

 

Luk