Menu

NFB Alkoholpolitik

Alkoholpolitik for Nørresundby Forenede Boldklubber

 

  • Børn og unge må ikke indtage alkoholiske drikke i forbindelse med foreningens aktiviteter.
  • NFB tillader ikke udskænkning af alkohol til ungdomsspillere. Heller ikke selv om spillerne er fyldt 18 år.
  • NFB accepterer ikke indtagelse af alkohol under udførelse af lederopgaver i NFB
  • NFB forventer at klubbens tillidsfolk optræder ædrueligt og etisk korrekt under udførelse af lederopgaver i NFB. Hvis klubbens ledelse observerer, eller på anden måde bliver gjort opmærksom på, at en person under udførelse af lederopgaver i NFB optræder i påvirket tilstand, vil pågældende blive kontaktet af NFB´s ledelse og gjort bekendt med NFB´s alkoholpolitik på området. I gentagelsestilfælde vil personen blive frataget sine tillidshverv i NFB. 
  • NFB vil ikke acceptere, at klubbens tillidsfolk optræder i foreningens officielle tøj i påvirket tilstand – heller ikke, når disse ikkeudfører opgaver for NFB. Hvis klubbens ledelse observerer, eller på anden vis bliver bekendt med, at en person optræder i NFB’s officielle tøj i påvirket tilstand, vil det straks blive påtalt og i gentagelsestilfælde vil personen blive frataget sine tillidshverv i NFB 
  • NFB vil heller ikke acceptere, at klubbens tillidsfolk, medlemmer og øvrige personer med tilknytning til NFB kører bil i påvirket tilstand fra klubben. Hvis klubbens ledelse observerer, eller på anden vis bliver bekendt med, at en person er på vej til at køre fra klubben i påvirket tilstand, vil det blive påtalt og hvis pågældende ikke opgiver sit forehavende, vil ledelsen påberåbe sig retten til at anmelde denne til politiet. Personen risikerer ligeledes at bliver erklæret uønsket i klubben på bestemt eller ubestemt tid, da spritkørsel er uforeneligt med klubbens holdning
  • NFB vil i øvrigt ikke acceptere, at foreningens klubhus benyttes som værested for klubbens tillidsfolk på tidspunkter, hvor klubhuset er lukket
  • NFB accepterer ikke at ungdomsspillere indtager alkohol på en tur med Nørresundby FB. Disse vil straks blive hjemsendt på forældrenes regning. Forældrene vil blive underrettet inden hjemsendelsen

Bestyrelsen i NFB forventer, at klubbens ledere og medlemmer erkender, at alle har et ansvar for, at klubbens alkoholpolitik efterleves. Hvis en leder eller et medlem observerer, at en tillidsperson eller en anden person handler i strid med klubbens alkoholpolitik, er det foreningens håb, at denne vil meddele sin viden videre til foreningens ledelse, så denne kan handle i overensstemmelse med foreningens alkoholpolitik.
Nørresundby Forenede Boldklubber lover i den forbindelse fuld anonymitet.
Alle sager omhandlende alkoholproblemer behandles på bestyrelsesniveau.

Vedtaget bestyrelsen februar 2022

 

Luk